Babysalmesang

Det næste babysalmesanghold begynder d. 20. marts ( onsdage ) kl.10.30 - 11.30 .Forløbet strækker sig over 8 gange i alt.

Holdene ledes af kirke- og kulturmedarbejder Mona Solsø. Kontakt hende for spørgsmål eller tilmelding.
Tlf. 24213328 // kk@ravnsbjergkirken.dk )

Børnenes alder skal være ca. 2 - 6 måneder ved start.
- Du kender dit barn bedst og ved hvornår det er et godt tidspunkt for jer.

I mors eller fars trygge favn nyder børnene vores flotte kirkerum til lyden af de voksnes sang og musik.

Vi laver tegn eller bruger forskellige rekvisitter til forskellige salmer, fx "I Østen stiger solen op", "Vinden ser vi ikke" eller "Sov sødt, barnlille" og så skal vi rundt i kirkerummet, danse os fra sted til sted, blæse sæbebobler, lave vind og kigge på stjerner.

Det er erfaringen hidtil, at børnene elsker det! Det rolige tempo, gentagelserne, nærværet og stemningen.

Holdet lukkes ved 10 tilmeldte.

Forældre og spædbørn fra sognet har første prioritet. Det er gratis at deltage.

Jeg glæder mig til at møde dig og dit barn


Anja har gået til babysalmesang i Ravnsbjergkirken og skriver:

Jeg har nydt at gå til Babysamlesang med min datter, ligeså meget som hun har. 
En skøn time med nærhed og oplevelser for os begge, hvilket har givet gode muligheder for sang og stimulering hjemme også. Der er plads til alle i alle aldre, det hele er bare så dejlig afslappet. 
Ved at det er samme lille gruppe, skabes også samvær og tryghed ved hinanden. 
Vi har nydt det så meget, at vi tager en omgang mere. 


Betina har gået til Babysalmesang med sine børn og siger om det:

Om babysalmesang tænker jeg: den bedste barselsgave man kan give sig selv og sit barn.
Det giver en unik nærhed med barnet, 45 minutter hvor mor og barn kan være tæt sammen - helt uforstyrret. Blot være. Der er en stor rummelighed, som gør at det hele foregår meget afslappet.
Endvidere kan de små sekvenser bruges i hverdagen, til stor glæde for både mor og barn samt resten af familien.
Barnet finder stor tryghed i de samme salmer og rekvisitter. 
Det kan varmt anbefales :-)