Familiedag i juni

Lørdag d. 6. juni holder vi Familiedag ved Ravnsbjergkirken.

Det har vi gjort de sidste to år, hvor mange familier fra sognet har deltaget i konkurrencer, lavet mad over bål, været kreative sammen og børnene har hoppet på livet løs i hoppekirken.

Ravnsbjergkirken ønsker med den årlige familiedag at skabe et fællesskab på tværs af sognet, med udgangspunkt i kirkens mangfoldige fortællinger.

Vi glæder os til at se jer igen i år. Tag endelig nabo-familierne under armen ;)