Kirkebygningen

En kirke med højt til loftet

Ravnsbjergkirken er placeret i Grøfthøjområdet, hvor det indgår i nærcentret placeret omkring et lille torv, hvor der foruden kirken med dens sognebygning også er butikscenter og daginstitution. Kirkebygningen virker som afslutning på det lille nærcenter samt for hele bebyggelsen. Den ligger terrænmæssigt yderst på "pynten", således at den ligesom de gamle landsbykirker kan ses på lang afstand. Det har været væsentligt, at kirken skulle have en karakteristisk form for at kunne konkurrere med de store boligblokke i området. Når man går ind i våbenhuset oplever man bygningens vældige stigning, idet man fra våbenhuset kan overskue hele rummet. Ved rummet forstås våbenhus, kirkesal og mødesal.


Udsmykningen

Kirkekunstneren Erik Heide, der har stået for kirkens udsmykning, beskriver sit arbejde med disse ord:

Det er umuligt for mig at beskrive i ord, hvad jeg har slidt med at udtrykke i jern, sten, træ og sølv - men det: Fra ravnen på sit stenkors, duen over byen der gror på korsets træ, fisken der bærer skibet under dåbens vand, skabelseseventyret om alterlysene, alterkalken, bordet og dets rustne kors, hver skær træklods, bjælke. bolt og møtrik er fra min side ment som én stor lovsang. ... jeg håber inderligt, at de, der besøger kirken, vil deltage deri.

 

Alterbordet med knæfald. Placeringen har forbindelse til oldkirken og er desuden praktisk. Dimension 2 m på hver side.

Lysestagerne har motiver fra Skabelsesberetningen (1. Mos. 1) samt motiver, der leder tanken hen på nadverens brød og vin. Man begynder med lysestagen nærmest døbefonten med siden, der viser Guds skaberhånd - og går mod uret.

Altersølvet samt dåbsspanden i messing har tømmerets form.

 

Prædikestolen er udstyret med de fire evangelist-symboler. Markus løven, Lukas oksen, Mattæus mennesket og Johannes ørnen.

Korsfiguren er af kunstneren kaldet "Den omvendte by". Boligblokkene spejler sig i korset. Han har også anvendt navnet "Livets træ". Man kunne også tænke på korset, der bærer verdens byrder, eller som holder verdens mangfoldighed sammen. - Der er mulighed for mange tydninger.

Duen over korset er Helligåndens symbol.

 

Døbefonten. Motivet i bunden hentyder til båden på Genezareth sø (Matt. 8, 23-27). Fisken under skibet er et oldkirkeligt symbol for Kristus. De kristne har ofte opfattet menigheden som et skib

 

Ravnen i støbejern står på granitkorset ved kirkens dør. Kunstneren henviser til tre forhold: Stednavnet Ravnsbjerg, Odins to ravnes møde med kristendommen, Bibelens fortælling om Noah. Noah sendte ravnen ud, men den blev ude hos Satan. Den repræsenterer det onde, men er klog. "Lad da ravnen og korset mødes ved kirkens dør" (Erik Heide).

Kirkebøssen er placeret ved vinduet i våbenhuset. Duerne med brødet i næbbet sigter til kontant solidaritet med andre kristne, der har brug for støtte.

 

 

 

 

Orglet har 20 stemmer fordelt på tre grupper, hovedværk, svelleværk og pedalværk. Over spillebordet er svelleværket anbragt med indstillelige jalousier til eventuel dæmpning af klangen, derefter øverst hovedværket, og til højre i et selvstændigt orgelhus pedalværket.

Orglets 1352 piber af tin-bly legering og kobber står på såkaldte sløjfevindlader, hvis luftventiler styres af mekanisk vej med tangenterne i spillebordet, der har to manualklaviturer og et pedalklaviatur svarende til orglets inddeling i værker. Ravnsbjergkirkens orgel er bygget af Marcussen & Søn, Aabenraa.

 

 

Kirkeklokkerne er støbt hos det kendte firma i Holland, Petit og Fritsen. De er leveret og installeret af ingeniørfirmaet Jermind Larsen, Odense. Den store klokke er stemt i tonen fis og vejer 756 kg og den lille, der vejer 540 kg er stemt i tonen gis. Klokkerne bærer indskrifter fra Matt. 5, 8-9. På den ene klokke er printet: Salige er de rene i hjertet, thi de skal se Gud. På den anden: Salige er de som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn.

 

Læs også om...