Du er her: 

Præstens side

Og pludselig spirede en blomst af jorden…

Foråret er over os, ENDELIG! For selvom vi sidste år havde Danmarks hidtil varmeste sommer, og selvom vinteren overordnet har været ganske mild, så er forårets komme altid glædelig.

Nu går vi lyset i møde, de korte, mørke dage er ved at være forbi for denne gang og det er ligesom om livet bryder frem igen – mørket og vinteren til trods.
Hvert eneste år kan jeg fascineres af de små skud som rundt omkring skyder op igennem den tilsyneladende tørre og ufrugtbare jord. Hvert eneste år minder de små forårsbud mig om, at livet kan opstå på selv på de mørkeste og mindst forventede steder hvor man eller synes at alt virker så uendeligt sort og håbløst.

Og håbløshed må netop have været den følelse som kvinderne dagen efter Jesu død, følte – håbløshed, mørke og sorg, mens de gik ud for at kigge til Jesu grav. Men da skete miraklet – Graven var tom. Hvor alt håb var ude, evnede Gud at skabe lys og liv – Jesus genopstod, kærligheden sejrede.

Det er nu engang kun Guds søn der evner at opstå fra de døde – desværre kunne man sige - men alligevel forbløffes jeg hvert eneste år af påskeevangeliets relevanthed.
Som præst møder jeg ofte mennesker som betegner sig selv som ’ikke særligt kristne’. Mennesker som lever et liv og en hverdag uden den store tilknytning til hverken Gud, kristendom eller kirke. Disse mennesker overraskes derfor ofte af hvordan troen pludselig kan blive mærkbar i dem når de har mest brug for det. Pludselig oplever de det f.eks. vigtigt at få deres barn døbt, at sige ja til sin kæreste over for Gud eller at samles og tage afsked til en elsket i kirken. Pludselig oplever de, at ordene om Gud, om opstandelse og om kærlighed giver håb, lys og mening i en grad de aldrig før har oplevet. Det de mennesker oplever er for mig at se en ægte forårs-påskefortælling; at Gud kan være til stede i deres liv, helt uden at de ser eller oplever det, men når så behovet opstår – ganske uforventet, så vokser troen pludselig frem og Gud stiller sig stærk og mægtig ved deres side – klar til at gå et stykke af livet sammen med dem.

 

Vi vil aldrig helt kunne forstå hverken Gud eller livet, men ligesom foråret altid kommer efter vinteren, så fejrer vi også hvert eneste år i kirken at Jesus kom tilbage til os og sprede lys i alt vor mørke. Vi takker for, at vi aldrig er helt alene og at der altid kommer lys igen – selv efter den mørkeste vinter.

 

Rigtig glædelig påske!