Dødsfald

Pårørende til en afdød skal anmode begravelsesmyndigheden (afdødes bopælssogn) om begravelse eller ligbrænding snarest muligt efter dødsfaldet. Dette gælder uanset, om afdøde var medlem af folkekirken eller ej. Den originale lægelige dødsattest skal følge med anmeldelsen.

Anmodning om begravelse og ligbrænding kan ske elektronisk med NemId på www.borger.dk under menupunktet Sundhed og sygdom.

Hvis man henvender sig til en bedemand er de behjælpelige med at lave anmodningen.
På dødsanmeldelsen skal alle bestemmelser vedrørende begravelsen/bisættelsen fastlægges og underskrives af den nærmeste pårørende. Bestemmelserne må ikke være i modstrid med den afdødes ønsker.

Sognepræsten kan yde rådgivning omkring de beslutninger, en familie skal træffe ved et dødsfald.